Gruppedynamik
Startside Op Målsætning Ta Analyse Links Ledige stillinger


 



Startside
Op

Klik og stem! - HotStart.dk


GRUPPEDYNAMIK OG KOMMUNIKATION
Ved Johnny Viinblad Jensen og Signe Hylby
 

Kurset henvender sig til alle der ønsker at blive mere opmærksom på måden , hvorpå de kommunikere med andre. Der vil blive arbejdet med Transaktionsanalyse og Gestaltterapi som problemløsningsmodel.

I enhver gruppe foregår interpersonelle dynamikker hvor vi hver især har  vores rolle og funktion i gruppen. Ved at blive bevidste om  dynamikken der foregår i gruppen, kan vi anvende disse roller og funktioner på en positiv og konstruktiv måde.

Når mennesker mødes, vil der sandsynligvis være nogen, som spiller overlegne, nogen spiller ærlige og oprigtige, nogen spiller intellektuelle og nogen spiller naive. Og de vælger deres tøj, sætter håret, lægger make up osv. i overensstemmelse med den rolle, de spiller. De udvælger tillige venner, ægtefæller og arbejdskammerater med den forventning, at de vil spille de komplementære roller i et forud programmeret livsdrama. Slaven søger sin herre, plejeren søger den handicappede, forbryderen sin dommer.

I ethvert menneskes liv er de dramatiske begivenheder og de roller, som læres, indøves og spilles, oprindelig bestemt af et psykologisk manuskript. De fleste mennesker former ofte uden at vide det deres adfærd, deres ansigtsudtryk og deres ord, som befandt de sig på en scene, i en hovedrolle eller i en birolle.

Et givet manuskript kan lægge op til en supermand (eller kvinde), en alvorlig slider, eller en tragisk klovn. Det kan f.eks. lægges op til spænding og resultater, til kedsomhed og passivi­tet, eller til depression og fiasko. Hvad manuskriptet end lægger op til, vil det sandsynligvis blive spillet, medmindre personen bevidst beslutter at gøre noget andet.

De grundlæggende roller som Offer, Hjælper og Anklager findes i alle livsdramaer. Disse roller kan skifte hele tiden indbyrdes. F.eks. vil en, som handler som Offer, ofte ende med at anklage andre og få dem til at føle sig skyldige ("Du gider heller aldrig gå ud sammen med mig"). En som har rollen som Anklager, kan straffe en person, mens han redder en anden ("Vil du straks holde op med at drille din lillesøster, eller..."). Livsmanuskripter kan på en slående måde minde om rigtige teater­manuskripter med rolleliste, dialoger, scener og akter, gennem­gående tema og handling osv. Der kan være tale om et fantastisk eventyr, en tragedie, en saga, en farce, en munter komedie eller en trist og farveløs forestilling, som keder skuespillerne og får publikum til at falde i søvn.

Disse livsdramaer kan være konstruktive, destruktive eller ikke-produktive i varierende grader. Hver har sit særlige sæt af forventninger og lægger op til en speciel iscenesættelse, dialog og roller, og hver har sine elementer af at vinde og/ eller tabe

Varighed 16 timer,  Pris 5600,- kr. pr deltager, når kurset holdes i deres eget regi.

V/ Psykoterapeut Johnny  Viinblad Jensen og Signe Hylby


TILMELDING

Kan ske på tlf. 59 32 90 64

hverdage mellem kl. 20 - 21

Eller send en mail info@ifuok.dk

 

     
Send e-mail til
webmaster@ifuok.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 1998 Instituttet for Udvikling og Kommunikation
Senest opdateret: 10. feb. 200
9